Aarhus Panorama // september // 2017 | Page 78

Min passion for at være spejder Spejder Rune Arbjerg Heick • 26 år • Bor i Aarhus • Spejderleder i Malling-Beder området • Civilingeniør i teknisk IT Rune Arbjerg Heick indledte sin spejderkarriere, da han gik i 1. klasse. I dag er han 26 år og spejderleder. Han mener, at man kan være spejder hele livet. Det at være spejder strækker sig nemlig langt ud over at tænde bål og bygge raftekonstruktioner. Spejderdisciplinen har et højt og nobelt formål om at uddanne børn og unge til at blive klar til at indtage en aktiv rolle i samfundet. Tekst Alexandra Bendixen Jeg startede til spejder, fordi jeg som 7-årig flyttede fra Ribe til Malling, og min mormor mente, det var en god måde få nye venner på. Og så havde jeg nogle skolekammerater, der gik til det, som synes, det var det sjoveste i hele verden. Hvis det var det, ville jeg også gå til det. Og så holdt det ved. I starten var det sjovt, fordi man havde nogle gode venner, som også gik til det. Da jeg blev ældre blev driv- kraften, at vi fik mere ansvar. Vi fik lov til at lede og arrangere nogle ting. Vi blev behandlet som mini-voksne. Det var det eneste sted, jeg oplevede, at man gjorde det. Som spejderleder i dag nyder jeg, at det stadig er en legeplads. Et sted, hvor man stadig kan få lov at føre vilde idéer ud i livet. Det gør ikke noget, at man 78 Foto Alexander Loft Birkmose ter sig lidt tosset. Og så er det fantastisk at opleve, at jeg kan gøre noget for de unge mennesker, jeg er leder for. Jeg har dem over en fire års periode. Det betyder, at jeg følger deres udvikling og kan være med til at præge dem lidt. Og så er det dejligt at mærke, at de værdsætter, at man er der. Alle de ting, man laver som spejder, er egentlig midler til at nå det høje, noble mål om at uddanne unge og børn til at blive bedre til at indtage en aktiv rolle i samfundet. For eksempel når vi bygger med rafter, er det ikke som sådan fordi, det er sjovt, men nærmere fordi, det er en god illustration af, at vi i flok kan lave noget stort. På den måde er der budskaber i næsten alle de ting, vi gør og laver. Det er en værdibaseret fritidsin- teresse. Det danske spejderkorps er en ungdomsforening. Når du bliver 25 år, er du egentlig ”færdiguddan- net”. Så har du været igennem det forløb, der er for spejdere. Herfra kan du vælge at blive leder og hjælpe andre igennem det forløb, du selv har haft. Det er meget naturligt at blive leder. Som så mange fritidsin- teresser er der meget hvervning indefra. Som leder er man frivillig, men man gør det gerne, fordi man selv får rigtig meget ud af det. Jeg forestiller mig, at jeg altid vil have en form for tilknytning til spejderbevægelsen. Man får et særligt tilhørsforhold til det sted, man selv har været spejder. Jeg tror, der er muligheder i spejderbevægelsen for at gå de veje, man selv ønsker at gå. Kører man