Aarhus Panorama // september // 2017 | Page 49

Hvad sker der bag murene? Det kan man blive klogere på, når vi tager dig med bag facaden på forskellige Aarhus-lokationer. S ommeren går på hæld, mens det kolde efterår og vinteren nærmer sig. Det kræver mere varme fra radiatoren og flere tændte lamper, når solen hurtigere går mod vest. Derfor er det godt, at Studstrupværket i ud- kanten af Aarhus hver dag leverer varme og strøm til over 200.000 mennesker. Værket toner på flere kilometers afstand frem mellem buske og træer. Den store betonborg er indkredset af hegn, sik- kerhed og utallige strømkabler blandet med gråt i gråt, mens de fire tårne og den store skorsten toner frem som en totempæl centralt. ”I dag er der ret stille, da vi er i gang med vores årlige revision, hvor vi laver ser- vice af hele anlægget,” forklarer Carsten Ruders, kraftværkchef på Studstrupvær- ket, da vi ankommer. Han har sagt ja til at give os en tur ind bag murerne, hvor aarhusianerne normalt ikke kommer. Sikkerhed og muslinger Studstrupværket • Studstrupværket er et kraftvarme- værk, der blev taget i brug i 1968. • Værket leverer dagligt strøm og varme til 225.000 aarhusianere. • Der er siden 2016 blevet fyret med organiske træpiller frem for kul som tidligere. • Træpillerne bliver primært leveret fra Baltikum via skibe. • Studstrupværket er arbejdsplads for cirka 85 ansatte. • Værket er bemandet 24 timer i døgnet, 365 dage om året. ”Man må ikke have shorts på, når man arbejder,” forklarer Carsten Ruders. Grun- den til det er, at man på værket arbejder med varme, splinter og andre effekter, der skal beskyttes mod. Iført sikkerhedshjelme og briller går turen ind nord om værket via gange, der er skabt til personalet. Det er vigtigt, at alle holder sig inden for de afmærkede gange, da de er skabt til at beskytte de ansatte. ”Der er fritløbende vand hele vejen rundt, som er med til at køle værket ned og indgå i vores maskiner og produk- tioner i det daglige,” fortæller Carsten Ruders og henviser samtidig til de mange muslingeskaller, der dukker op på stier, i vandet og på vejene i masse- vis. Her kommer også fisk med ind, som før i tiden tiltrak mange lystfiskere om aftenen, der håbede på gode fangster. En anden hyppig gæst er mågerne, der ses overalt på tage og skorstenene allerede nu. 49