Aarhus Panorama // september // 2017 | Page 45

”Det er synd, hvis det hele bliver revet ned. Der findes ikke lignende fælleshaver andre steder i Danmark, hvor man har mulighed for at få et stykke jord i et ned- lagt gartneri,” siger hun og fortsætter: ”Man kan selvfølgelig bare flytte det hen til en anden mark, men vi vil nødigt miste vores drivhuse, der virkelig trækker folk til.” Til trods for at placeringen er truet, er Marie Kirstine Pilegaard sikker på, at foreningen nok skal overleve i bedste velgående. ”Det ligger ude i fremtiden og er lidt usikkert. Vi prøver at finde en løsning – og i en eller anden form, skal vi nok blive her. Om end det bliver et andet sted i eller nær Aarhus,” forsikrer hun. Idyl tæt på byen I Fællesgartneriet Brabrand bytter man frø og råvarer på kryds og tværs. Tilbage i drivhuset er Bente Christian- sen fortsat i gang med at pleje sin have. Udstyret med havehandsker bearbejder hun jorden og gør klar til, at nye afgrøder skal sås. Hun peger lidt rundt og fortæl- ler, hvad der allerede er på vej. Tomater, peberfrugter, chilier… Selvom fremtiden lige nu er usikker for Fællesgartneriet, så er én ting sikker: At der bliver sat pris på fælleshaverne – især fordi de er placeret i idylliske omgivelser tæt på byen. ”Det er ærgerligt, hvis det skal flyttes. Det kan godt være, at der er nogle fæl- leshaver andre steder, men jeg så gerne, at det blev her. Man kan jo ikke bare flytte sin have,” siger hun og tilføjer, at Aarhus’ andre fælleshaver næppe har ligeså meget plads at boltre sig på. ”For at være ærlig, ved jeg ikke, hvor jeg ellers skulle komme, hvis jeg skulle have en lignende have. Det vil skabe en helt anden præmis, hvis det bliver flyttet,” afslutter hun. Om Fællesgartneriet • Det estimeres, at der på globalt plan er mere end 800 millioner mennesker involveret i urban farming. Man mener på samme tid, at cirka en femtedel af verdens afgrøder kommer fra de små landbrug. • Aarhus har et utal af fælleshaver i både store og små størrelser – Ø-Haven, PIER 2 Haven, Driveriet og Byhaverne Aarhus Å er bare nogle af dem. • Prisen på et jordlod hos Fællesgartne- riet Brabrand er 250 kr. for 50 m2 og 1000 kr. for et stykke drivhus på 20 m2. 45