Aarhus Panorama // marts // 2017 | Page 42

Musikplatform for uslebne diamanter

Den nye musikplatform Lokalt og Originalt er sat i verden af musikeren Kris Herman for at give talenter bedre mulighed for at nå ud over rampen med deres musik .
AF Alexander Loft Birkmose
FOTO Birthe Vembye

Det kan være vanskeligt for spirende musikere at bryde igennem barrieren til et publikum . Derfor har den lokale musiker Kris Herman taget initiativ til den digitale platform Lokalt og Originalt . Her kan musikere frit tilmelde sig og vise deres musik frem for et publikum , der ønsker unikke koncertoplevelser .

” Platformen skal skabe et fælleskab mellem musikerne , og den skal være et værktøj , der gør det muligt at håndtere forløbet fra en kundeforespørgsel , til koncerten er spillet og betalt . Men det er også et idealistisk projekt for mig , fordi jeg selv har oplevet en branche , der ikke altid honorerer talent og kvalitet ,” siger Kris Herman .
INITIATIVETS BELØNNING Da Kris Herman skød sin egen solokarriere i gang , valgte han at tage sin guitar over skulderen for at besøge forskellige virksomheder i Aarhus . Med håbefuld gejst gik han fra dør til dør for at spørge , om han måtte spille en sang . 12 virksomheder bookede ham til at spille flere forskellige jobs . Det blev startskuddet i hans selvstændige musikkarriere , og han har siden spillet over 1000 koncerter .

” Den absolut stærkeste drivkraft for mig som musiker er mødet med publikum .”

- Kris Herman , musiker og stifter af Lokalt og Originalt
” For mig handlede det ikke 0m at sætte sig ned i en kælder for at skrive en sang og vente på , om det gav genlyd . Den absolut stærkeste drivkraft for mig som musiker er mødet med publikum . Musikken er blevet min kanal til at være sammen med andre mennesker ,” siger Kris Herman .
ÅBENT FOR ALLE Lokalt og Originalt er en åben platform . Kris Herman ønsker ikke at tage initiativet fra musikerne , men derimod skabe en fælles kanal , der gør det mere simpelt at nå ud til et publikum .
” Om du har skrevet to punksange og stadigvæk går i gymnasiet , eller om du
42