Aarhus Panorama // marts // 2017 | Page 34

og fortsætter : ” Vi vil ikke stryges med hårene længere . Vi vil siges imod , fordi vi er usikre . Vi vil ruskes !”
Det er også det , Gnags vil med deres nye album ’ Nørd ’. De vil ruske lytteren godt og grundigt igennem .
” Mange af sangene på det nye album giver lige en mavepumper ,” siger han og slår en let knyttet hånd ud i luften , så håret flagrer . På albummet skal sangen ’ Pjækkedag ’ blandt andet slå til danskernes arbejdsvaner og travlheden - og den skamfuldhed der ligger i at pjække . Det underlæggende budskab bliver akkompagneret af bløde reggaetoner . Peter A . G . synger : ’ Jeg tager en pjækkedag . Hey , det ikke så let endda , men på den anden side , har nogen taget skade af en pause indimellem - ikke så vidt jeg ved .’
” En pjækkedag er det eneste , du ikke må i forhold til protestantisk arbejdsmoral . Det er næsten lige så farligt , som at tegne en bombe i turbanen på en profet ,” siger Peter A . G . Men som sangen også indikerer , mener Gnags , at det måske kan være sundt nok med en pause fra hverdagens trummerum .
Sammen med sin bror startede Peter A . G . i starten af 1970 ’ erne et musikkollektiv i Kongsvang , Aarhus .
’ Vilde Kaniner ’, ’ Når jeg bliver gammel ’ og ’ Mr . Swing King ’ har Gnags skabt sange , der til enhver tid er relevante , og som de fleste danskere kan synge med på .
” Vi tænker meget over , hvordan vi kommunikerer i Gnags . Det er jo massekommunikation , vi laver . Derfor bruger vi bevidst nogle virkemidler , og gør det ikke sværere , end det skal være . En god sang er først god , når der er mange , der kan genkende sig selv i den ,” siger Peter A . G .
Selvom de fleste forbinder lyden af Gnags med fest og farver , er der altid en underlæggende samfundskritik i sangteksterne . Det er vigtigt for bandet , at der altid er en sten i skoen , så lytteren mærker , at der er noget galt . For der er altid noget galt , som Peter A . G . siger . Kunsten skal være næsvis og turde sige magten imod , og det skal ikke kun ske i teorien men også i praksis . Det handler om at forsvare retten til at ytre sig forskelligt , forklarer Peter A . G . Derfor mener han også , at budskabet træder ekstra frem , når musikken samtidig gør folk glade .
” Det er jo når folk er i godt humør , at de hører , hvad man siger ,” siger han og smiler skævt . ” I kunsten vælger man at tage sin frihed . Du må selv betale prisen , hvis du siger noget dumt . Men du tager din frihed , du formulerer verden , som du synes , den skal siges .”
POLITISK KORREKT Peter A . G . er stor tilhænger af , at man siger tingene præcis , som de er . For så er der et udgangspunkt at forholde sig til . Selv er han ikke bange for at åbne munden og sige , hvad han tænker , om det så falder i god jord eller ej . Han er opdraget til altid at prikke til samfundets akilleshæl og gøre grin med opstyltede autoriteter , og det har han også opdraget sine egne børn til .
” Jeg synes , politisk korrekthed er det værste , og at man skal være på en bestemt måde for at blive respekteret ,” siger Peter A . G . ” Man skal være rebel hele tiden og sige imod . Ikke med ord , men ved i praksis at være den man er og tage sig friheden . For den er der , friheden ,” siger han og forklarer , at han synes , at der i dag er en tendens til , at folk ikke tør råbe op og sige tingene , som de er .
Af den grund lader Peter A . G . sig heller ikke irritere over , at Donald Trump er blevet USA ’ s næste præsident . Tværtimod . Han synes faktisk , at det er meget rart , at der er nogen , der siger noget . Han kender godt Trump-typen fra Jylland , fortæller han , og han kan godt lide den type , fordi der ikke er noget filter .
” Vi kender også Trumps dårlige sider fra os selv . Drømmesygen . Det at gøre nogen til syndebukke . Trump , det er en , vi skal bekæmpe inde i os selv ,” siger han

BLÅ BOG

PETER A . G . NIELSEN
Født 17 . december 1952 i Skjern – 64 år
Stiftede Gnags i 1966 med sin storebror Jens G . Nielsen
Gnags havde 50 års jubilæum sidste år Student fra Vestjysk Gymnasium i 1971
Har gennemført første del af journalistuddannelsen
Kæreste med Anouska Sinding , sammen har de et barn . Derudover har Peter A . G . to børn fra et tidligere forhold .
34