Aarhus Panorama // marts // 2017 | Page 30

” Jeg har spillet idiot i 50 år i håb om at forløse publikums fysiske måde at være på .”
Peter A . G .
Peter A . G . har været aktiv musiker i over 50 år , og nu er han og Gnags klar med en ny plade .

Peter A . G . kommer slingrende ned ad

Vestergade i en sort , lang trenchcoat med armene over kors . Det lange sølvgrå hår er strøget tilbage . Ansigtet er eftertænksomt og en smule alvorligt , men det bløder op , da han ser noget grønt graffitiskrift på en husmur . Peter A . G . går straks tættere på for at læse , hvad der står . ’ Lean Back ’ står der . Straks stiller han sig med ryggen op ad muren , så benene står i en spids vinkel ud fra det grå fortov .
” Jeg er ligesom en hund ,” siger Peter A . G . ” Hunde er ligeså nysgerrige som mig . Cirka . Jeg har også altid en hund med mig . Vi går helt om bag skraldespanden , for at se om der skulle ligge en stjålet taske eller sådan noget .”
Et par forbipasserende bemærker , at det er Peter A . G ., der kommer gående ad fortovet . En kvinde siger henvendt til ham , at hun jo næsten får lyst til at synge ’ Slingrer ned ad Vestergade ’. Peter A . G . hopper straks med på joken , og de griner . Det er en del af at opføre sig ordentligt , synes han , altså at vi er opmærksomme på hinanden , når vi er ude . Men egentlig kan han allerbedst lide , når han ikke bliver genkendt for meget i offentligheden . Folk er altid søde ved ham , men uden opmærksomheden kan han være til , uden at skulle forholde sig til at være ’ ham der Peter A . G . fra Gnags ’.
” Det bedste er at være til uden at skulle tænke på , hvem jeg er . Så kan jeg være opmærksom på alt det , der sker omkring mig . Så er jeg fri ,” siger han og fortsætter mod spillestedet V58 , hvor Gnags har spillet mange koncerter før i tiden .
Vestergade har en nærmest magnetisk effekt på Peter A . G . Det er ofte her , han er endt på sine mange gåture rundt i Aarhus .
” Da vi boede i Aarhus tilbage i 70 ’ erne og 80 ’ erne gik jeg gennem byen og ned til Vestergade om natten , om foråret , om vinteren . Forfrossen , skide fuld og skæv på alle niveauer .” Da han kommer ind i gården , hvor V58 ligger , stopper han op . Han står et stykke tid og observerer . Armene over kors . Tiden går så hurtigt , siger han , og lader stilheden tale for en stund .
LYKKELIG OG ULYKKELIG Peter A . G . er opvokset i Skjern med sin mor , far , storebror og to lillesøstre . En barndom , han beskriver som både ’ lykkelig og ulykkelig ’.
” Vi var to drenge og to piger . Så vi to drenge var rigtig gode venner og rigtig meget uvenner og det samme med pigerne . Så på den måde var det en rigtig god familie ,” siger han .
30