Aarhus Panorama // marts // 2017 | Page 14

” Jeg tror , der er en barriere for mændene , fordi det ofte bliver opfattet som noget feminint . Men det , vi laver til havfruefitness , er egentlig ikke specielt feminint , og der er rigtig mange drenge og mænd , der faktisk synes , det er rigtig sjovt , når de bare får lov til at prøve .”
DITTE ROSENKRANTZ , instruktør
virkelig som om , man bare flyder igennem strømmen ,” stemmer Martha Uth i .
De to piger er ikke de eneste , der det sidste stykke tid er blevet bidt af en gal havfrue . Svømmeformen er de seneste år vokset gevaldigt i lande som Tyskland og USA , og nu skyder et stigende antal haler også op rundt omkring i de danske svømmehalsbassiner .
” Jeg kan mærke , at det begynder at sprede sig i Danmark nu . Flere og flere svømmeklubber begynder at henvende sig til os for at købe haler og komme på kurser ,” fortæller Ditte Rosenkrantz .
EN HALE TIL ALLE ” Nu skal vi på skattejagt ,” råber Ditte Rosenkrantz til havfruerne i Gellerupbadet .
Hun finder to små metalkister frem , der begge bugner af smykker , perler og skaller , og begynder at kaste skattene ud i bassinet . Herefter bliver deltagerne inddelt i to hold . Nu gælder det om at være hurtig . ” Alle havfruer klar !” Ditte Rosenkrantz tæller for , og halerne forsvinder ned under vandoverfladen . Klik-klak lyder det , når de indsamlede værdigenstande rammer kistebundene . Det bliver en kneben sejr til hold et , der i gennemsnit har fundet syv skatte per havfrue .
Selvom der generelt er en overvægt af kvinder , som dyrker havfruesvømning , findes der også både drenge og mænd , der bliver bidt af sporten , fortæller Ditte Rosenkrantz . Man kan nemlig også bruge den mere maskuline monofinne , som også indgår i fridykkernes redskabskasse . Alligevel er hankønnet som regel lidt tøvende , før de begiver sig ud i transformationen til havmænd .
” Jeg tror , der er en barriere for mændene , fordi det ofte bliver opfattet som noget feminint . Det stemmer jo nok ret godt overens med , at de fleste myter om havfolk handler om havfruer og ikke havmænd . Men det , vi laver til havfruefitness , er egentlig ikke specielt feminint , og der er rigtig mange drenge og mænd , der faktisk synes , det er rigtig sjovt , når de bare får lov til at prøve ,” fortæller Ditte Rosenkrantz .
Workshoppen er ved at være slut for i dag . Havfruehalerne forvandles igen til ben , i takt med at de syv piger forlader vandet og tripper ud mod omklædnings-

Om havfruesvømning

Nogle mener , at havfruesvømning er opstået på Filippinerne . Andre mener , sporten kommer fra Thailand , og andre igen holder på amerikanerne som opfindere af den eventyrlige fitnessform .
Der er havfruesvømning i Lyseng Svømmehal hver tirsdag fra klokken 17.00 for børn og klokken 17.45 for voksne .
Man kan melde sig til på hjemmesiden www . svoemmelaereren . dk , og der er 14 dages fortrydelsesret .
Hvis man skal svømme havfruesvømning , skal man kunne flyde og dykke med hovedet under vand .
En havfruehale koster omkring 700 kroner , men der er mulighed for at låne en de første gange til undervisningen .
rummet . Martha Uth og Andrea Askøe Bak er enige om , at dagens workshop var et hit , og de er begge ivrige efter at gentage succesen hurtigst muligt .
” Alle skal prøve det . Ligegyldigt hvor gammel man er . Det er så fedt ,” siger Martha Uth begejstret .”
14