Aarhus Panorama // maj // 2016 | Page 70

Ærlig, redelig, Han er i dit fjernsyn. På biografens lærred. Og på landets teatre. Han er høflig. Smilende. Ligefrem. Men også professionel. Privat. Kontant. Selv kalder han sig heldig. Hårdtarbejdende. Og opdraget til, at hvis man skal gøre noget – så gør man det ordentligt. Sig hej til Esben Smed. Tekst Louise Højmark / Foto Ulla Andreasen → Esben Det sekund han får øje på mig i Øst for Paradis’ caféområde, rækker han hånden frem. ”Hej! Esben.” Han opdager, jeg drikker kaffe og byder straks på noget til. Jeg takker nej. ”Er du sikker?” spørger han. Da jeg foreslår en italiensk biscotti, kigger han undrende på mig. ”Den der? Den er jo cirka så stor her!” Han holder to fingre op. ”Det forstår jeg ingenting af,” siger han så. Nærmest til sig selv. Han køber biscottien samt en kop kaffe og en Snickers. ”Så må du altså finde dig i, at jeg smasker.” Samtidig hilser han på personalet bag baren. Giver et knus til en kvinde, der er stoppet op for at høre, hvordan det går med det hele. Og Esben Smed klager vist ikke. Siden han i 2013 blev færdiguddannet skuespiller, har der været bud efter ham på både teater, film og tv. Senest har han været mekanikeren Nicky i DRdramaet ”Bedrag” og Hamlet i Teater Nordkrafts ”Please, continue (Hamlet).” En retssag, hvor et rigtigt retspersonale fra retten i Aalborg dømmer Hamlet skyldig eller uskyldig i et mord. 70 71