” We both try to be positive and spread good vibrations . We try to enjoy life .”
- James Loveless gen sig vel at mærke mest op ad reggae . Men med James Loveless ved roret , blev sangen transformeret til en blues .
Shaka Loveless pointerer over for sin far , at han aldrig selv har fået hørt bluesudgaven af ” Tomgang ”. James Loveless indskyder hurtigt : ” No , I ’ m still working on my accent . It ’ s getting better ,” griner han .
Da James Loveless bliver spurgt til , om han stadigvæk er aktiv på musikscenen , svarer han med et beskedent : ” A bit .” Her er sønnen dog hurtigt inde for at rette sin far :
” More than a bit ,” indvender han med et lille grin . Og det har han ret i . For udover besøg på diverse folkeskoler har James Loveless for nylig også spillet en house concert , der netop indebærer det , navnet beskriver . En koncert , der finder sted i et privat hjem .
James Loveless var i starten lidt nervøs for den intime koncertoplevelse . ” People were going to be sitting right here ,” fortæller han en smule ængsteligt , mens han med hånden gestikulerer den korte afstand på de 30-40 centimeter , der ville være mellem ham og publikum . Alligevel kunne han ikke takke nej til at spille koncerten .
” And it was really hyggelig ,” som han selv udtrykker det .
Et positivt livssyn Den spirende nervøsitet inden en optræden er noget , far og søn har tilfælles . Selvom de begge har stået på scenen utallige gange efterhånden , er nervøsiteten altid en unægtelig og tilbagevendende følelse , ingen af dem kan løbe fra .
” I ’ m nervous every single time ,” fortæller James Loveless . Shaka Loveless istemmer : ” Ja , der ligner vi hinanden . Men når man så kommer ud på den anden side af en koncert og har ’ overlevet ’, så er det sgu ret fedt .”
James Loveless er også hurtig til at komme i tanke om andre punkter , hvor de to ligner hinanden :
” We have the same outlook on life ,” siger han med et stort smil og fortsætter : ” We both try to be positive and spread good vibrations . We try to enjoy life .”
Det karakteristiske smil forvandles til en latter , som hurtigt og effektivt smitter af på alle , der er til stede i lokalet . En ting de to i øvrigt også har tilfælles . Smilet . Men også grinet , selvom Shaka Loveless pointerer , at hans fars grin er en smule mere gennemtrængende .
” That ’ s right . And sometimes I just can ’ t stop ,” når James at sige , før han igen bryder ud i en hjertevarm latter .
To alen af et stykke Men lighederne mellem far og søn slutter ikke her . For i virkeligheden har de to svært ved at stoppe , da de først kommer i gang med at snakke om punkter , hvor de ligner hinanden . ” Jeg tror også , vi begge er ret følsomme væsner ,” fortæller Shaka Loveless i en lidt
35