n syrisk kvinde sidder på gulvet
i asylcenteret Lyngbygaard på
Djursland. Hun er i smerter. Rundt om
hende er der en tæt ring af kvinder.
Stemningen er rolig, og der bliver ikke
talt meget. Kvinderne tager tid på de
veer, som tager til i styrke.
Det er den scene, der møder danske
Ina Dygaard, venligboer, da hun træder
ind ad døren på Lyngbygaard asylcenter,
hvor hun ofte kommer som frivillig. Personalet fra Røde Kors er taget hjem for
i dag. Ina Dygaard finder en pilatesbold
frem, som kvinden kan sidde på. Hun er
tydeligvis gået i fødsel og har brug for at
komme på hospitalet.
”Det var en meget absurd situation at
stå i lige der. Vi skulle ringe til Sandholmlejren, da de skulle tilkalde en taxa,
som kunne køre den gravide kvinde på
hospitalet. Det var på mange måder
utrolig hårdt for kvinden at vente i
uvished, og lige der tænkte jeg, at vi skal
bare have hende af sted. NU!”
Brændstof til at handle
Kaffe & venlighed
på kanden
Ina Dygaard er initiativtager til Café Venligbo ved Godsbanen. Hun
er en ildsjæl, som brænder for at skabe et trygt sted, hvor danskere
kan møde deres nye medborgere i et afslappet og uhøjtideligt
miljø over en kop kaffe.
Ina Dygaard holder en pause. Vi befinder
os i den nye Café Venligbo, som ligger
i to pavilloner tæt på Godsbanen. Her
fortæller hun med store håndbevægelser og indignation i stemmen om én af
de oplevelser, der gjorde hende sikker på, at hun ville arbejde for at skabe
bedre vilkår for nyankomne flygtninge i
Danmark.
Ina Dygaard fortæller om den stress
og uvished et længere ophold på de
danske asylcentre kan give ovenpå
traumatiske oplevelser i hjemlandet. Og
hun fortæller om den syriske kvinde fra
Lyngbygaard asylcenter, der på grund
af stress under graviditeten, føder en
dreng, der er alt for lille. Det, der gør
størst indtryk på Ina Dygaard, er den
afmagt, der lyser ud af den nybagte fars
øjne, idet han indser, at familien ikke
har råd til at betale 250 kroner i døgnet,
så han også kan bo på hospitalet, mens
mor og barn er indlagt. Det blik kan hun
ikke glemme.
”Dér stod han. Den store og venlige
mand, som pludselig var meget lille og
meget bange. Det er hårdt at være vidne
til, hvordan vi behandler andre mennesker i Danmark. Dagen efter tog jeg ikke
på arbejde. Det var for vigtigt for mig, at
jeg kunne hjælpe og støtte familien.”
Og sådan er Ina Dygaard. Når hun
oplever uretfærdighed, nøjes hun ikke
med at tale om det. Så handler hun. På
samme måde er Café Venligbo startet
ud fra et ønske om at gøre noget samt
ændre en voksende tendens i samfundet, hvor flygtninge bliver italesat som
en økonomisk byrde. Ina Dygaard ser
dem som potentielle nye venner og som
en kilde til inspiration.
Café Venligbo er startet ud fra ønsket om at
ændre en voksende tendens i samfundet, hvor
flygtninge italesættes som en økonomisk byrde.
”Min drøm er en
kaffebar for flygtninge
og danskere, der gerne
vil gå ind i mødet med
andre mennesker med
et åbent sind Og jeg
er også sikker på, at
vi omvendt kan lære
meget af de mennesker,
som kommer til
Danmark ”
Ina Dygaard
en ny folkebevægelse
Ina Dygaard er aktiv i den bevægelse,
som kalder sig Venligboere, og i sommeren 2015 tog hun det første initiativ til
at starte Café Venligbo i Aarhus.
”Det hele startede med, at jeg havde
været sporadisk aktiv i forskellige ting,
og da jeg så, at man havde startet en
café for flygtninge i København, tænkte
jeg, at det bør vi også kunne gøre i
Danmarks andenstørste by. Idéen bag
Venligboerne er, at man gør, hvad man
kan, når man kan, og da jeg oprettede
en Facebook-gruppe til initiativet, fik jeg
hurtigt 90 medlemmer på to dage, som
var klar på at skabe projektet,” forklarer
Ina Dygaard.
Herefter blev der nedsat en styregruppe, mens venlige sjæle har doneret
alt fra kaffemaskine og køleskab til legetøj og arbejdskraft.
”Vi har været i tæt dialog med kommunen, som har stillet de her to pavilloner til rådighed, som vi kan leje. Men det
af Lene Grønborg Poulsen foto Marie Bentzon Sørensen
66
67