Aarhus Panorama // juli // 2017 | Page 56

Min passion for svævefly Svæveflyver Når 27-årige Thor Paulli Andersen ikke arbejder som ingeniør, er han – bogstaveligt talt – i luften. Svæveflyvning og udsigten til de åbne vidder giver ham nemlig følelsen af ultimativ frihed. Destinationen er ikke så vigtig, for det er selve flyveturen, der er noget unikt. TEKST Louise Højmark FOTO Ulla Bjulver Andreasen SVÆVEFLYVNING ER FANTASTISK, fordi jeg får en følelse af ultimativ frihed. Og så er udsigten betagende og aldrig den samme, for alting kan ændre sig på bare en enkelt dag. NÅR JEG SKAL FLYVE , går jeg ind i en meditativ tilstand allerede før, jeg ankommer til flyvepladsen. Det er sådan, jeg forbereder mig, hvis alting ikke skulle gå som forventet. I SVÆVEFLYVNING FLYVER MAN i et fly uden motor. Det, der holder flyet i luften, er områder med varm luft, som stiger opad. Termik, hedder det. Det er en kombination af teknologi, håndelag og viden, der gør, at jeg kan føre flyet op i luften - og sikkert ned på jorden igen. JEG HAR ALTID VÆRET NYSGERRI G på, hvad svæveflyvning er. Så da jeg læste i Aarhus, meldte jeg mig ind i Svævefly- veklubben. Her fulgte jeg et fastlagt pro- 56 gram, hvor jeg blandt andet skulle bestå en række fag, indtil jeg var klar til at tage den endelige prøve. I MAJ MÅNED FIK JEG SÅ mit cer- tifikat. Jeg tog det på cirka halvandet år i alt, men svæveflyvning er generelt ret tidskrævende. Normalt er jeg på pladsen en halv eller en hel dag, og jeg kan være i luften i alt fra ti minutter til flere timer. DER ER RET MEGET LOGISTI K for- bundet med svæveflyvning, for man er mange personer om at sende et enkelt fly i luften. Derfor er der også et meget stærkt og særligt sammenhold i svæve- flyvningssamfundet. I sidste ende lægger man jo sit liv i hænderne på andre. JEG TÆNKER IKKE SVÆVEFLYV- NING som en farlig hobby - selvom min mor måske gør det. Men at flyve er i sig selv ikke spor farligt. Man skal bare vide, hvad man laver. Thor Paulli Andersen • 27 år. • Født i Horsens, men flyttede til Aarhus i 2010. • Har fløjet motorfly siden 2010 og svævefly siden 2016. • Arbejder som ingeniør i aero- dynamik ved teknologivirksom- heden Terma i Lystrup. • Har tidligere arbejdet et halvt år på flyfabrikken Lockheed Martin i Texas, USA. DER ER EN DEL KONKURRENCE i svæveflyvning, men jeg deltager ikke selv. Det siger mig ikke rigtigt noget. Jeg flyver, fordi jeg synes, det er fantastisk, og det er noget, jeg nyder at gøre i mit eget tempo. Jeg har ikke brug for at tilføje konkurren- ceelementet. Ikke endnu i hvert fald. GENERELT HAR JEG været interesse- ret i og fascineret af fly, siden jeg var barn. Det er smukke maskiner, der elegant kan tage dig med op i et domæne, som ellers ikke er for mennesker. FAKTISK HAR JEG altid gerne ville være kommerciel pilot. Altså sådan én, der flyver folk til Mallorca og den slags. Men jeg er farveblind, og så må man ikke arbejde som pilot. Derfor blev jeg ingeniør - så kan jeg bygge flyene i stedet.