hvor naboens barskab stod. Preben fløj ud
i haven, igennem hækken og direkte ind i
deres stue. Han klappede forsigtigt deres
labrador. Og tog to flasker whisky fra det
mørkebrune træskab.
Hvad han gjorde mod andre, havde
han intet begreb om. Han kunne ikke se
længere end sig selv og flasken i hans
hånd. Så en morgen vågnede han til en
seddel, hvor der stod: ‘Kære Preben. Jeg
har taget din hund og din datter - og er
rejst. Kh Lene.’
“Havde man nu været et normalt
menneske, var man nok begyndt at
tænke sig om - men jeg tænkte; ‘det var
dejligt, og nu kan jeg drikke i fred. Og så
drak jeg.”
PROP I FLASKEN
at fylde mere. Det, alt drejede sig om,
var at finde noget til at stille trangen.
“Vi havde nogle klassekammerater,
der var sønner af læger, og de skaffede
hospitalssprit med 98 procent alkohol.
Vi drak hospitalssprit mange gange. Det
virkede jo.”
ALKOHOLMISBRUGET FÅR LOV
AT BLOMSTRE
Preben tog valget om at droppe ud af
universitetet og fik et job som rejseleder
for Tjæreborg. Her kunne hans alkohol-
misbrug trives, for der var ikke nogen,
der stillede spørgsmålstegn ved, at han
var fuld hver dag.
“Chaufføren drak, gæsterne drak, alle
drak. Det kunne man ikke undgå. Du var
bare lam i hoved og røv for at sige det på
godt gammelt dansk.”
Efter fem år med farverige drinks og
lyse nætter vendte Preben hjem til Aar-
hus. Han faldt hurtigt på plads og fik alt,
der indikerede en stabil tilværelse. Et job
som kontorleder hos Star Tour, en lej-
lighed i Studsgade og en kæreste, Lene,
som han blev gift og fik en datter med.
Han kunne godt mærke, at Lene ikke
brød sig om hans drikkeri. Men det var
ligegyldigt, om hun sagde noget eller
ej - for det prellede af på ham. Hvordan
hans datter Pia havde det, skænkede
han heller ikke en tanke. Han havde
svært ved at være i relationer - for det
var udelukkende noget, der stod i vejen
for ham og hans alkohol.
”JEG HAR TAGET DIN HUND OG
DIN DATTER”
En aften, da alle var gået i seng, fandt
Preben ud af, at der ikke var mere at
drikke i huset. Han vendte hver en sofa-
pude og tømte alle skabe.
“Trangen gjorde, at jeg var i panik.
Jeg kan ikke beskrive følelsen, for den er
simpelthen rædselsfuld. Jeg skulle bare
have noget at drikke. Jeg kunne slå ihjel
for at få noget at drikke.”
Så han kom i tanke om, at han vidste,
50
TRANGEN GJORDE, AT
JEG VAR I PANIK. JEG
KAN IKKE BESKRIVE
FØLELSEN, FOR DEN ER
SIMPELTHEN RÆDSELS-
FULD. JEG SKULLE BARE
HAVE NOGET AT DRIKKE.
JEG KUNNE SLÅ IHJEL
FOR AT FÅ NOGET
AT DRIKKE
– Preben Hviid-Hansen
Den 28. april 1989 fandt Lene ham på
køkkengulvet ude af stand til at gå eller
tale. Han blev kørt direkte i afrusning.
For første gang - siden Preben som 19-
årig havde drukket sin første Ceres Top
- var han ikke længere fuld.
“Jeg var tørlagt, jeg var ikke ædru - for
jeg havde ikke accepteret min alkoho-
lisme. Jeg havde erkendt det, men jeg
balancerede på et knivsæg.”
Proppen var sat i flasken, og Preben
startede i Minnesotabehandling, hvor
han tilbragte fire uger. Her mødte han
Lone med det lange lyse hår, der selv
var tidligere alkoholiker og nu arbejdede
som behandler. De blev hurtigt meget
forelskede, og da Preben var færdig med
sin behandling, flyttede han ud til Lone
på Djursland. For første gang i mange år,
var der noget, der betød mere for ham
end alkohol.
Han begyndte at gå til møder i Anony-
me Alkoholikere. Her blev han som no-
get af det første introduceret til de tolv
trin. De tolv trin er fundamentet for den
personlige helbredelse, man forsøger at
opnå i AA. Men det var svært for Preben,
Anonyme Alkoholikere
• Selvhjælpsgrupper uden
professionelle vejledere.
• Medlemmerne inspirerer hinanden
til at forblive ædru gennem egne
fortællinger.
• Der er mere end 440 møder
ugentligt.
• AA klarer sig selv økonomisk
gennem egne frivillige bidrag.
• Der findes AA-møder over hele
verden.
• I AA-grupperne markeres
ædruelighed med mærkedage.
• Man kan finde møder på
www.dkaa.dk