Aarhus Panorama // juli // 2017 | Page 28

Uffe Elbæk er opvokset på en højskole, hvor hans far og mor var forstandere, og på den måde fik han kollektivismen ind fra barnsben. BLÅ BOG 28 • Født 15. juni 1954 på Ry Højskole. • Student ved Aalborg Katedralskole i 1975. • Uddannet socialpædagog fra Peter Sabroe Seminariet i 1982. • Journalistisk tillægsuddan- nelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1987. • Grundlagde Frontløberne i 1989. • Grundlagde Kaos- Pilot-uddannelsen i 1991. • Byrådsmedlem for Radikale Venstre fra 2001-2007. • Gift med Jens Pedersen d. 28. april 2007. • Folketingsmedlem for Radikale Venstre 2011-2013. • Stiftede Alternativet i 2015. højskole, som de stod for at drive. Men på samme tid mindes Uffe Elbæk, at det var en markant anderledes opvækst, end hvad hans jævnaldrende i kernefamilier oplevede. Særligt én ting husker han tydeligt. ”Hver dag spiste vi sammen med højskoleeleverne eller køkkenpersona- let. Vi spiste aldrig ’derhjemme’, som de fleste andre. Det eneste tidspunkt, hvor jeg kan huske, vi oplevede at være en reel kernefamilie, var, når vi tog til Bornholm hver sommer. Noget af det mest eksotiske var simpelthen at se mine forældre lave mad,” fortæller han. Forældrene var begge progressive pædagoger, præget af Summerhill-be- vægelsen i England, der arbejdede for fri børneopdragelse. For Uffe Elbæk betød det, at han måtte finde sine egne veje. Selvom det måske lå i kortene, at han skulle blive akademiker, ligesom hans morfar, der var rigsarkivar. ”Mine forældre sagde altid, at vi børn skulle vælge det, som vi følte var rigtigt – men vi skulle altid gøre os umage. Alt det, vi gjorde, skulle vi lægge alle vores kræfter i. Vi skulle ikke sløse med vores talent. På den ene side måtte man gøre det, man ville, men på den anden side var der nogle høje forventninger,” fortæller Uffe Elbæk. EN DEL AF UNGDOMSOPRØRET Tilbage i 1968 sad Uffe Elbæk med hovedet klistret til transistorradioen. Ud af højttaleren lød Jørgen de Mylius, der præsenterede den nyeste musik fra hippie-oprøret i USA. Grateful Dead, Jefferson Airplane og Jimi Hendrix bliver synonymer med Uffe Elbæks ungdomsår. Med lydbølgerne åbnede sig en helt ny verden – en verden med politisk aktivisme og kampen for en bedre tilværelse. En åbenbaring for den unge Uffe Elbæk. ”Efter at have hørt musikken blev jeg bare helt væk i den her progressive strømning. Kunst, politik og socialt engagement – det hele stemte med det, jeg stod for. Vest- kystens musik- og kulturscene blev mine kulturelle orienteringspunkter, og verden blev bare så meget større,” fortæller han og fortsætter: ”Mange gange har jeg tænkt over, hvor særlig en historisk lomme jeg er vokset op i. Tænk at få smidt så meget inspiration i hovedet på én gang.” Musikken fra landet ’over there’ blev en inspirationskilde for 14-årige Uffe Elbæk. Han lærte, at man ikke blot kunne sidde og se til, hvis man ville skabe forandringer. At forandringer var nødvendige, og at man altid vil kunne gøre det bedre.