Aarhus Panorama // juli // 2017 | Page 19

DEN STORE TRÆDØR MED SKILTET ” personaleindgang ” åbner . I døråbningen står en kvinde med mørkerødt hår , sorte briller i panden og et smil om munden . ” Er det jer !?”, spørger hun . Kvinden er Marianne Philipsen , der er historiker , teatrets arkivar og dagens rundviser . Vi træder indenfor i , hvad der skal vise sig at være en arkitektonisk labyrint .
Fra gadeplan tager vi elevatoren op og lander i husets kantine . Der er borde med grønne og gule stole , gule rammer på væggene og bløde sofagrupper . Vi sætter os i en af sofaerne .
” Før jeg begyndte her , kom jeg aldrig i teatret . Til gengæld er jeg sandsynligvis Danmarks største ekspert på Johanne Luise Heiberg . Hun var skuespiller i 1800-tallet . Jeg har hende endda tatoveret ,” siger Marianne Philipsen . Hun ruller sit ærme op og afslører , at hun har en silhuet af kvinden med den sirligt placerede krølle foran øret portrætteret på underarmen .
KOSTUMER FRA ÅR 1944 Fra kantinen går vi et par trin op ad en lille , knirkende trappe til kostumeloftet . På begge sider af den lange , smalle gang
19