Aarhus Panorama // juli // 2017 | Page 10

KORT NYT RØMERHUS HAR ENDELIG SLÅET DØRENE OP Efter mere end fem års renovering står Rømerhus nu klar til endnu engang at modtage kunder. Det er Bestseller-ejer, Anders Holch Povlsen, der i sin tid besluttede at opkøbe det gamle byggeri og føre det tilbage til sit oprindelige udtryk fra 1895. Byggeriet har i lang tid generet fodgængerne på Strøget og Sct. Clemens Bro, som nu igen er blevet åbnet op – og på samme tid har der været mange stridigheder omkring byggeriets mange uventede omkostninger. Rømerhus ligger efter renoveringen lokaler til en Bestseller-butik, der samler koncernens mange mærkevarer. Tidligere på året kom det frem, at Anders Holch Povlsen er begyndt at opkøbe bygninger i Latinerkvarteret med ønsket om at renovere bygningerne. Det har vakt opsigt og frygt for, at området vil blive kommercialiseret og miste sin ånd. 10 DEN UENDELIGE BRO ER TILBAGE SALLING ÅBNER OP FOR ET NYT BYRUM Arkitektur-værket Den Uendelige Bro, som blev opført til Sculptures by the Sea i 2015, er tilbage i Aarhus. Broen er skabt af arkitekterne Niels Povlsgaard og Johan Gjøde og har i sommer- halvåret fået fast plads nede foran Varna Palæet. Den cirkel- formede bro er tilbage på baggrund af et mindre aarhusiansk folkekrav om at få den genopført. Aarhus Byråd har derfor bevilget 150.000 kr. hvert år til, at broen kan pilles ned om vinteren og sættes op igen om foråret. Besøgende har kunnet gå på Den Uendelige Bro siden den 22. juni. I løbet af sommeren kan du opleve et nyt 2.000 kvadratmeter stort areal på taget af Salling. Det nye byrum kommer blandt andet til at byde på en scene, et udkigsområde, skiftende udstillinger og grønne haver. Sallings Bar & Bistro bliver også en del af arealet. Der bliver plads til 60-70 gæster i caféen, som kommer til at byde på panoramaudsigt ud over byen og bugten. Området beskrives af bagmændene selv som en ”oplevelsesoase med fri adgang for alle” og er blevet døbt ”Salling Roof Garden”. Den Uendelige Bro er cirkelformet med en bredde på 2,4 meter. Den har en diameter på cirka 60 meter, og den er 188 meter lang. Tagterrassen åbner i weekenden i uge 34 og koster i omegnen af 30 mio. kr., som finansieres af henholdsvis Salling Fondene og Salling Aarhus.